Om foreningen

Foreningen af Yngre Cardiologer (FYC) er en forening for yngre læger og medicinstuderende med interesse for kardiologi. Foreningens mål er at bedre yngre kardiologers muligheder for uddannelse, forskning og varetagelse af klinisk arbejde.

Udover at være et netværk for yngre læger indenfor kardiologi arrangerer FYC to årlige nationale møder med faglige indlæg om kardiologiske problemstillinger, forskning og uddannelse. Derudover arrangerer FYC’s uddannelsesudvalg regionale symposier med uddannelsessigte for yngre læger med kardiologisk interesse.

FYC repræsenterer yngre kardiologer i Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse og i andre nationale og regionale udvalg.

Man kan blive medlem af FYC, hvis man er medicinstuderende eller læge, som endnu ikke er ansat i overlægestilling. For at være medlem af FYC kræves medlemskab af Dansk Cardiologisk Selskab.